
Astilbe varianter og tilgængelighed
Astilbes er i sæson om sommeren, som også er den tid på året, hvor alle arter er tilgængelige. Dog er flere og flere varianter tilgængelig året rundt grundet den stigende popularitet. De mest populære Astilbe varianter er: Europa, Erika, Washington og Else Schluck. Mange tror at astilbe kun er tilgængelig i korte stilklængder, men astilbe kan faktisk fås helt op til 85cm.

- Astilbe Erika – Den lyse og bløde lyserøde farve på denne variant gør den perfekt til romantiske og klassiske blomsterdesigns.
- Astilbe Europa – En af de mest berømte Astilbe varianter. Den er lidt mørkere end Erika, men også mere fluffy i selve blomsterne.
- Astilbe Else Schluck – En fabelagtig sort, hvis farve skal minde om et glas rødvin i farven.
- Astilbe Washington – Uskyldig og fredelig. Dette er en af Astilbe sorterne, der passer perfekt til et bryllup eller moderne blomsterdesigns med den helt sarte hvide nuance.
Plejetips for Astilbe
Undersøg blomsterne for skader og brune pletter, når du modtager dem. Ryst blomsterne forsigtigt for at løsne stilkene fra hinanden. Skær stilkene og sæt dem straks i vand. Astilbe vil holde meget længere, når de er vandmættet. De skal fortrinsvis opbevares på køl.
Historien om Astilbe
Alle 20 sorter af Astilbe tilhører familien Saxifragaceae. Oprindeligt voksede den i bjergkløfter og skovområder i Kina og Japan. Den tyske botaniker George Arends introducerede blomsten i begyndelsen af det 20. århundrede i USA. Navnet Astilbe kommer fra det græske ord A, som betyder uden, og stilbe som betyder glans.

Sådan kombineres Astilbe med andre blomster
Astilbe Erika’s struktur og karakteristiske lyserøde farve giver denn et meget forførende udseende.For at skabe et attraktivt design anbefaler vi at kombinere Astilbe Erika med andre høje og sarte blomster som Lisianthus Arena Light Pink, Nerine Vesta K, Nigella Damascena Blue, og Clematis Amazing Miami. De asymmetriske former fra disse skønne blomster giver et spændende udseende til dit design og vil forbedre udseendet af Astilbe Erika endnu mere!

Du vil helt sikkert forelske dig i Astilbe Else Schluck’s form og pink farve! Bland denne skønhed med blomster som Scabiosa Cotton Candy Scoop, Statice Donau Birds, Eryngium Button, og Oxypetalum Coeruleum for et vintage look. Blomsternes forskellige former og teksturer kombineret med Astilbe Else Schluck, vil sikre et mindeværdigt og fint design.

Lad dig ikke narre af Astilbe Europas bløde udseende! Denne fantastiske Astilbe variant har skjulte kræfter og kan helt sikkert give power, når den kombineres med de rigtige blomster. Kombiner Astilbe Europa med blomster som Agapanthus White Bianca, Campanula Medium Champion White, Scabiosa At Lavender Scoop, og Rosa Prince of Persia, og skab et blomsterdesign med liv.

Astilbe Purple Maggie Daley kan være ideel for at opnå et dejligt og romantisk udtryk. Man kan blandt andet blande Astilbe Purple Maggie Daley med blomster som Ranunculus Cloni Hanoi, Anemone Mistral Salmon/White, Matthiola Aida Apricot, og Amaranthus Yearming Desert Cream.

Astilbe Washington ser utrolig ren ud på grund af sit sarte udtryk og farve. Matchende minimalistiske blomster kunne være Veronica Spray Caya, Anigozanthos ‘Kangaroo paws’ Bush Diamond, Ranunculus Aazur White, og Achillea White Beauty der kombineret med Astilbe Washington vil give en let og naturlig stemning til dit design. Leg med denne iøjnefaldende kombination.
